Kaas & Kirkemann

Hvem er vi

Kaas & Kirkemann Forsikringsmæglere blev grundlagt i 1996 af Pernille Kaas og Ole Kirkemann. Ole Kirkemann gik på pension den 1. januar 2012, og Pernille Kaas er idag ene ejer af firmaet.

Vores firma er specialiseret i spansk forsikringsrådgivning for skandinaver, der opholder sig permanent eller i perioder i Spanien. Vi samarbejder med forsikringsselskaber, vi mener bedst formår at leve op til vores kunders krav og behov.

Vores team er uddannet i forsikringsrådgivning i henhold til gældende lovgivning, og bliver løbende opdateret inden for spansk forsikringslov og praksis.

Sker skaden, får vores kunder en personlig skadesbehandling og rådgivning i skadessituationen. Uden at opkræve ekstra gebyr, hjælper vi med sprogvanskeligheder, der kan opstå mellem bilværksteder, håndværkere, vurderingsmænd etc. Vi formidler skadesbehandlingen mellem forsikrede og forsikringsselskabet, og sikrer at vores kunder får den optimale erstatning i henhold til forsikringsbetingelserne.

I henhold til spansk lovgivning 734/2004 af den 11. marts 2004, har Kaas & Kirkemann Forsikringsmæglere en ekstern klageinstans. Ønsker du som kunde at lave en reklamation, kan du enten skrive til atencionalcliente@e2000.es eller ringe på telefon 902 11 49 13

Kaas & Kirkemann er autoriserede forsikringsmæglere godkendt af La Junta de Andalucia. Vores autorisationsnr. er CJ/0038. Du kan finde mere information på følgende link til Dirección General de Seguros www.dgsfp.mineco.es/regpublicos/pui/pui.aspx

Vi har været medlem af Forsikringskollegiet i Málaga siden 1999.

Du kan finde mere information vedr. Forsikringskollegiet på websiden www.colegiodesegurosmalaga.com

Kaas & Kirkemann Forsikringsmæglere har været medlem af Forsikringsmæglernes Forening E-2000 siden år 2000. Du kan finde mere information vedr. E-2000 på websiden www.e2000.es

Kaas & Kirkemann Forsikringsmæglere støtter årligt BUSF,de spanske brandmænd uden grænser, og DIANOVA organisation for afvænning af narkotika, samt en række lokale foreninger, organisationer, kirker og velgørenhed.

Kaas & Kirkemann Forsikringsmœglere – din forsikring i Spanien - Fuengirola, Mijas Costa, Marbella, Benahavis, Torre del Mar, Nerja, Almuñecar, Salobreña, Benalmadena Costa, Sotogrande, Mallorca, Barcelona, Madrid, Alicante, Torrevieja, Orihuela Costa, Tenerife, Gran Canaria – uanset hvor du bor i Spanien er det nemt at tegne forsikring gennem Kaas & Kirkemann. Kaas & Kirkemann har egen 24 timers nødassistance på dansk.